Nu står kommunalvalget for døren.. Det er der aldrig så meget postyr om, som om folketingsvalg. Sådan er det bare, men hvis man er så heldig at kende en af kandidaterne, er det ikke så ringe. Så kan man tale med denne kandidat. Det har jeg gjort, og hun lyttede gerne; hun lovede endda at ville fremme mine synspunkter i kommunalbestyrelsen. Ret meget mere kan man ikke opnå, hvis man ikke selv er en af ”rødderne”.

Jeg gav hende følgende emner:

1. Trafikinvesteringe Der er i Nordfyns kommune blevet anlagt i alt omkring en snes kilometer cykelsti til og fra Morud. Dette er udmærket, ikke mindst når staten betaler godt halvdelen (det er altså også bare os), og jeg ville have hilst det med tilfredshed, hvis blot en betingelse havde været opfyldt, nemlig at der ville være tilstrækkelig mange cyklister til at bruge den fine cykelsti, blot på en enkelt strækning.

Jeg har i bil kørt i cykelstiens fulde længde (jeg er 90 og kan ikke cykle mere) mange gange, med uregelmæssige mellemrum. Det kan hænde, at jeg på den fulde strækning ser 2 -3 cyklister, men det er meget sjældent. Det ser ud som en helt tåbelig investering. Og selv når alle biler bliver elektriske, kommer der ikke flere cyklister på stien. Denne cykelsti er da meget pæn at se på, og uden enhver tvivl politisk korrekt; men fra et fornuftsynspunkt en aldeles tåbelig, investering.

Vi vil gerne have flere erhvervsvirksomheder og dermed arbejdspladser til Nordfyn. En af årsagerne til ,at dette ønske ikke går i opfyldelse, er adgangen til motorvejen. Her er der reelt brug for investering

.

2. Turisme. Det er et erhverv, man har rimelig succes med på Nordfyn. Men succesen kunne godt være større. Vi ser jo kun turister nogle få måneder af året. Turismen skulle da helst være 12/12. Tyskland er vor nærmeste nabo, og tyske turister er velkomne. Hvorfor ikke gå målrettet efter, at få flere tyske til Nordfyn som turister hele året? Hamburg med nærområder i alle fire verdenshjørner er et oplagt mål for markedsføringen af Nordfyns turistattraktioner, og det er markedsføringsmæssigt tilgængeligt via tv reklamer i NDR.

3. Sprog, ikke engelsk, men TYSK. Det er en kendt sag, at de turister, vi har på Nordfyn i overvejende grad er tyskere, og de taler helst tysk. Naturligvis kan de fleste også engelsk (rimeligt godt endda, ligesom vi danskere). Men hvorfor skulle vi ikke tage imod dem og tale med dem på tysk?, ”Vi ka’ ikke snakke tysk”, lyder det så. Nej, men vi kan lære det, og få ros for det, også selv om det ikke er korrekt. Det skaber goodwill.

Derfor må de kommunale kurser i gang med at undervise butiks- og andet servicepersonale i tysk.

Klar igen

Det er omkring 7 år, siden der har været aktivitet på min blog. Det skyldes, at jeg er holdt op med at

arbejde på Radio Nordfyn. Jeg lavede her nogle radioklummer, og det var dem, jeg i manuskript-

form viste på bloggen.

Det er alt sammen historie nu, men jeg er her altså stadig, selv om min alder i år vil runde de 90 år.

Jeg undrer mig selv over, at en så forholdsvis høj alder ikke føles på anden måde end som nogle

mindre fysiske gener. Alzheimenrs og lign. har jeg heldigvis ikke stiftet bekendtskab med og

kommer forhåbentligt ikke til det.

Det første, jeg skrev om på denne blog var Søndersø Kro. Det var i 2010, og det var på den triste

baggrund, at kroen var blevet revet ned 2 år tidligere. At det fik lov at ske, var et svigt fra

kommunalpolitikerne. Det vil de, der er tilbage naturligvis bestride. Kendsgerningerne er imidlertid,

at Søndersø savner sin kro.

Jeg har lavet en video om den gamle kro, har fortalt den del af dens historie, som jeg kender, og jeg

slutter med et forslag til, hvordan man kan fylde det tomrum, som den nedrevne kro efterlod.

Videoen ligger på YouTube, og her er linket: https://youtu.be/Uxnm7Q03fsM .

Kommentarer

Af visningsstatistikken kan jeg se, at min blog er blevet vist og formentligt læst adskillige gange.

Det undrer mig, at jeg aldrig har modtaget nogen kommentarer, selv om jeg har provokeret. Det

samme gjaldt også, da jeg lavede radio. Ingen reagerede på opfordringer til at melde sig og deltage i

udsendelserne, hverken direkte eller indirekte. Det var dybest set årasgen til, at jeg mistede lysten til

at lave radio. Jeg har ikke lyst til at tale ud i den blå luft.

Nu er jeg spændt på, om den genstartede blog lokker nogle til tastaturet. Det ville glæde mig.

Corona

Det er ikke meget, jeg har lyst til at skrive om den, heller ikke om Den Spanske Syge for 100 år

siden. Blot at vi må regne med, at lignende epidemier og pandemier kan optræde igen når som helst.

I øvrigt har jeg fået det første stik. Hovedpine i ti minutter var eneste bivirkning. Så billigt slipper

jeg nok ikke efter det andet vaccinations stik. Hvem ved?

OP