Selvtillid

Manus til radio-klumme

Selvtillid...

en mangelvare

eller......?

I mit efterhånden lange liv har jeg truffet mange mennesker og dermed også mange vidt forskellige mennesker i alle aldre.  Det kan nok heller ikke undre, at nogle af disse mennesker har jeg syntes om, andre ikke. Anderledes kan det ikke være, for vi er jo alle vidt forskellige, mener vi selv, og det er vi nok, og alligevel måske ikke.

Der er i tidens løb gjort mange forsøg på at rubricere mennesker, men om det er lykkedes er tvivlsomt.

Disse forsøg på at inddele folk i ensartede grupper støder man på i mange sammenhænge, men fælles for en meget stor del af disse bestræbelser er, at grupperingen er sket på grundlag af objektivt let konstaterbare kriterier, som køn, alder, højde, drøjde osv. Andre kriterier kan man også finde frem til som f. eks. indkomst, udannelse og religion for blot at nævne nogle enkelte.

Men menneskene er mere komplicerede, og selv inden for ensartede grupper baseret på disse ydre kriterier kan der være meget stor forskel fra det ene menneske til det andet.

Karakteregenskaberne er forskellige. Nogle ligger i generne og er medfødte, men miljø og opdragelse er også karakterskabende, og vi er som mennesker betragtet i visse henseender vidt forskellige. Vi kan på nogle punkter ændre os i løbet af livet, men ikke i andre henseender. Alt dette hænger naturligvis sammen med det liv, vi lever, og de oplevelser, som bidrager til at forme personligheden.

Selvtilliden er nok en af de personlighedsegenskaber, som de fleste af os  i tidens løb har haft største besværligheder ned, og det hænger sammen med, at selvtilliden i høj grad er betinget af alder, erfaring, indsigt og forståelse suppleret med den uddannelse, man har gennemlevet.

Jeg har mange gange i fortrolige samtaler med unge mennesker fået at vide, at et af deres største problemer ofte er mangel på selvtillid, en følelse af utilstrækkelighed, usikkerhed og oplevelse af fiasko. I ulykkelige tilfælde kan dette ende i tragiske selvmord.

I erkendelse af alt dette kan man i omgangen med børn og unge undertiden opleve, at nogle unge får styrket deres selvværd og selvopfattelse i overdreven grad med det resultat, at de pågældende bliver utålelige for deres omgivelser, og at deres selvtillid fra at være en styrke bliver et handicap, idet selvtilliden ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

I den gamle, græske filosofi hylder man mådeholdet. Man tror på "Den Gyldne Middelvej", og man opererer med begrebet "Nemesis", der er straffen for at begå "Hybris". Og Hybris begår man, når og hvis man bliver overmodig, ikke er mådeholden og forlader Den Gyldne Middelvej.

Det er svært at være menneske, og alle klarer vi det med større eller mindre held.

På genhør!