Dansk Kultur

Manus. til klumme i Radio Nordfyn om 

Dansk Kultur

Når man med udtrykket Dansk Kultur gerne vil se dansk levevis og danske værdsæt og -normer som værende udtryk for det, vi forstår ved dansk kultur, er det indlysende, at vi i de mange år, hvor indvandrere af fremmed etnicitet og dermed også med en væsentlig anderledes kulturbaggrund, må se den danske kultur udfordret så kraftigt, som det sjældent har været set.

Derfor er det nødvendigt, at danskerne gør sig situationen klar, for utænkeligt er det ikke, at den danske kultur bliver udfordret.

Af samme grund må man derfor også gøre sig klart, hvad den danske kultur er. Den er ikke noget vi kan tage som en selvfølgelighed og som en konstant og uforanderlig størrelse.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, om andre har brugt den sondring, jeg nu vil gøre, idet jeg vil sondre mellem en microkultur, som jeg vil kalde vort dagliglivs kultur, som vil omfatte f. eks. familielivet, arbejde, skole, diverse fritidsaktiviteter osv. og på den anden side en makrokultur, som er den kultur, vi møder, når vi forlader den snævrere, hjemlige verden og søger ud i det øvrige samfund f. eks for at gå i biograf, teater, koncert, fodboldkampe og andre sportsbegivenheder, rejser med tog eller benytter andre trafikmidler. Mine tilhørere vil kunne nævne talrige andre eksempler.

På denne baggrund kunne man begynde at tænke over, hvordan den kultur, vi kender, er opstået og har udviklet sig. Det er nærliggende at se, at stenalderkulturen blev til en vikingekultur, som igen blev fortrængt af andre danske kulturformer. Man vil se, at den danske kultur nok udviklede sig her i landet, men på basis af en betydelig import af kulturfaktorer, som næsten alle er kommet sydfra. Historikerne peger således på, at en påvirkning i retningen øst - vest, kun kan påvises op et enkelt område, nemlig folkeviserne.

Den helt store kulturindflydelse kom naturligvis med kristendommen, med den katolske  kirke og senere med Luthers reformation. I dag kan vi næppe forestille os, hvordan tilværelsen eller livet i almindelighed har været, domineret som det var af enten den katolske eller den protestantiske kirke.

Hertil kom, at den religiøse tro havde en pendant, som man kaldte for overtro, som omfattede tro på spøgelser, hekse, trolde, de såkaldt underjordiske etc. Alt sammen måske som et modstykke til den religiøse pression fra kirken.

Alt dette var muligt i et samfund, hvor det generelle uddannelsesniveau var lavt.

Det var i 1700 tallet, at den store forandring skete.

Det var "Oplysningstiden", som den blev kaldt, der udviklede sig igennem hele århundredet, og hvor ikke mindst franske filosoffer kom til at påvirke de tanke- og værdisæt, der endte med i væsentlig grad at bryde den dominerende magt, kirken havde over sindene og dermed i samfundet som helhed.

Det er således alment anerkendt, at den vesterlandske kultur, som vi kender i dag, ikke ville have været en realitet, hvis ikke Oplysningstiden havde skabt en anden måde at tænke på, og dermed grundlaget for den moderne videnskab. Det betød også, at kirkens magt over sindene og dermed over det økonomiske liv blev brudt.

Oplysningstiden var noget enestående. Andre kulturer som f. eks. den muslimske har ikke kendt en lignende oplysningstid, som i den vestlige verden betød, at det tankemæssige arvegods fra middelalderens kirke blev sat ud af spillet.

I nutiden konfronteres hyppigere og hyppigere vor kultur med andre kulturer, og sammenstødet er vel nok voldsomst med islam.

************************

I det daglige er det ikke i vore tanker, men hele vor kultur bygger i det væsentlige på Oplysningstidens idéer.

På genhør!