Manuskript til radioklumme om

Tingstedet , Søndersø

Det turde ikke være nogen hemmelighed, at jeg er født og opvokset i Søndersø. Det har jeg aldrig benægtet, ligesom jeg heller ikke nogensinde har fornægtet Søndersø.

Jeg har som pensionist siddet i Frankrig og skrevet om det gamle Søndersø, lavet cd'er med en fyldig tekst og med et righoldigt billedmateriale - alt sammen om Søndersø.

Menneskerne i det gamle Søndersø har Hans Henning Hansen beskrevet i Den Milde Klang, og jeg har efter >Hans Hennings død redigeret hans fortælling og fået den mangfoldiggjort med slags for øje. Jeg har endvidere for et par år siden lavet en billedbog om det gamle og det nutidige Søndersø, en billedbog, som Michael Caspersen i herreekviperingsforretningen har hjulpet med af printe og sælge.

I denne billed bog er der også fotos, der viser den gamle kro, hvis hovedbygning i dag ville være omkring 100 år gammel, og der er ligeledes fotos, der viser den triste nedrivning af kroen.

Jeg blev ked af det, og det var jeg ikke ene om - mange i Søndersø følte det samme som jeg - og jeg blev vred, og det var jeg heller ikke ene om.

I billedbogen bebrejder jeg politikkerne, at de ikke via lokalplanlægningen hindrede det, der skete, nemlig at det samlingspunkt, som kroen var, blev ødelagt uden tanke for at sætte noget andet i stedet. Det var det værste, selv om det, at den karakteristiske krobygning forsvandt fra bybilledet, var slemt nok i sig selv.

***********

Men lykken står den kække bi, selv om det var en vred, tilsyneladende utilpasset ung mand, der skulle gøre det første skridt i retning af at gøre den gamle skade god igen. Men det var naturligvis ikke i hans tanker, da han satte ild på.

Kommunalpolitikerne er i mellemtiden stort set alle blevet skriftet ud, men situationen var uændret: der var fortsat et savn.

Heldigvis gik det op for de vise fædre og mødre på rådhuset, at der måtte gøres noget, og jeg synes, at det tjener dem til ros og ære, at TINGSTEDET nu står som en del af rådhuset i en størrelse, som umiddelbart forekommer god, vel udstyret til formålet, nemlig at være samlingstid for folk i Søndersø og for kommunen i øvrigt. Og det skal tilføjes, at kommunens betingelser for benyttelsen synes ligeledes at være tænkt uden smålighed. Det vil jeg gerne sige tak for, og det er jeg næppe heller ene om!

*********************

Da jeg for velsagtens et års tid siden interviewede Carl Martin Christensen om hans liv som kommunalpolitiker, spurgte jeg uden for referat, hvordan kommunalbestyrelsen kunne begå en sådan fadæse, som det var ikke at redde Søndersø Kro. Hertil svarede han, at alt var gået rigtigt til, men at man nok havde anskuet sagen alt for kortsigtet.

Da jeg gik ham nærmere på klingen, medgav han, at kritikken ikke var uberettiget, og han beklagede, at kroen ikke var der mere.

Den beklagelse kan jeg fuldt og helt tilslutte mig og samtidig sige endnu en gang tak for Tingstedet og hertil føje et hår om, at Tingstedet vil være t memento til alle politikere om ikke at handle overiler, men tænke på de langsigtede konsekvenser.

På genhør!

Uge 40 2013