Sygehus fortsat I

Manuskript til min Radio-Klumme om

SYGEHUS

(fortsat I)

I forrige årtusinde, altså mens amterne endnu bestod, og regionerne velsagtens endnu kun bestod som tankespin, måske nok nedældet på papir, men endnu ingen realiteter, var jeg endnu ikke kommet tilbage til Danmark og derfor lykkelig uvidende om det røre, der var om bl. a. sygehusenes fremtid

Heldigvis findes der radiooptagelser fra den tid, og de dokumenterer i rigeligt omfang den debat, der foregik, og der er ingen tvivl om, at det, der skete dengang, da sygehusmastodonterne blev besluttet og de små sygehus dømt til nedlæggelse, skete de i en så kraftig folkelig modvind, at det repræsentative demokrati i stedet for at vise demokratiets styrke, viste sig som en alt andet end folkelig despot.

Som jeg oplever det, når jeg gennemhører optagelserne fra dengang, fra f.eks. Fyns Amts møde et sted her på Nordfyn, hvor man foregav at ville høre de menige borgeres meninger, men i virkeligheden leverede et spil for galleriet. Beslutningerne var nemlig reelt truffet i de politiske instanser, som havde magten. Det siges ikke tydeligt, men hvis man blot tilstrækkeligt opmærksomt lytter til deres sprog, deres ord og deres tonefald, er det helt sikkert. Her er der ingen tvivl eller usikkerhed, for den overordnede beslutning var truffet. Det var dengang for en 14-15 år siden.

O.U.H., Odense Universitets Hospital, er i dag en realitet, mens Odense Universitet for længst er blevet til Syddansk Universitet. De progressive kræfter har svært ved selv at følge med udviklingen.

Og om føje år står det helt nye supersygehus på Campus, som universitetsområdet kaldes, opkaldt naturligvis efter et af de vanlige amerikanske forbilleder.

Det er næppe tvivl om, at de store forhold giver mulighed for en ønskværdig koncentration af lægelig ekspertise, som i samspil med det ypperste tekniske udstyr giver mulighed for opnåelse af resultater, der overstige almindelig menneskelig forestillingsevne. ….Alt naturligvis forudsat at det hele fungerer, som det skal, og det er desværre ofte langtfra tilfældet. Det er en kendt sag, at teknik kan svigte, men i nutiden, må svigt i de fleste tilfælde tilskrives den menneskelige faktor.

Det er langt fra givet, at det er enkeltindivider, der svigter. Det forekommer naturligvis, men ofte er det i stordrift organisatoriske svigt og/eller kompetencestridigheder, der er hovedproblemet.

Jeg har talt med patienter, som på OUH har oplevet en behandling, som bliver rost i enhver henseende.

På den anden side har jeg kendskab til to patienter (begge ikke ganske unge) hvor dels et ikke helt almindeligt benbrud endnu ikke er helbredt og dels en hofteudskiftning, som heller ikke er forløbet planmæssigt. Årsagerne kan være mange, men svigt i en eller anden grad kan vel ikke udelukkes.

Min personlige erfaring m.h.t. pleje på OUH er i hvert fald ikke uden anmærkninger,hvoraf den væsentligste var gentagne referencer til en røntgenundersøgelse, som i dag ikke kan findes og derfor ikke dokumenteres. Selv har jeg ingen erindring om undersøgelsen, men det kan skyldes, at jeg på det tidspunkt havde meget høj feber.

På genhør!