Hverdag igen

Manus til radio-klummen    Hverdag igen

Jul og nytår er traditionernes tid, og hvert år - i hvert fald i forbindelse med nytår - sætter man sig for, at nu er der altså noget, der skal ændres. Men det bliver der bare ikke, og det er måske godt det samme, for i julestemningens glans og den opstemte nytårstid, er der måske mange ting, som ser så lette ud, og så er det, at nytårsforsætterne har deres højsæson, men det har den selektive hukommelse også, og den sørger for, at vi kun husker det, vi gerne vil,, og lykkeligt glemmer alle de forsæt eller løfter, som man ikke vil hænges op på, og således kan man fortsat være eller måske påny blive en lykkelig kvinde eller en lykkelig mand, for den selektive hukommelse er da heldigvis ikke forskellig afhængig af køn.

Dette med løfter, som man ikke holder, enten fordi man ikke kan eller ikke ønsker at holde dem, er noget mærkeligt noget. Måske var løftet nok til at opnå det, man gerne ville, og når det så er nået, har løftet gjort sin pligt og kan med sindsro skrottes.

Jeg har - som så mange andre - læst borgmester Morten Andersens kønne og velformulerede nytårshilsen, som blev trykt i både Lokal Journalen og Ugeavisen Nordfyn med samme ordlyd og stort set samme opsætning, men det, jeg søgte fandt jeg intetsteds.

Jeg ville gerne have læst, hvordan borgmesteren vurderede det år, som han og vi andre nu tog afsked med. Men forgæves. Borgmesteren omtalte med glade ord dronningebesøget og arrangementet »Åben Kommune« og karakteriserede begge som succeser, og efter de glade ansigter at dømme var dette utvivlsomt rigtigt, men dagen efter var det hverdag igen. Og man kunne så stille det spørgsmål, om Nordfyns Kommune var blevet rigere eller blot fattigere. Det fortalte borgmesteren nemlig ikke noget om, og ej heller hvad det hele havde kostet kommunen -  og dermed os alle sammen -- for det er jo noget af det, vi kan være helt sikre på, nemlig at omkostningerne altid skal betales, mens det er mere usikkert, om der kommer flere penge i kassen.

Turisme er et af de emner, borgmesteren gerne skriver og taler om, og det er fuldt forståeligt, men det er et af de scoops, man i fortiden har gjort, da man med marina og campingpladser gjorde Bogense attraktiv for mange former for turister, men yderligere udbygning af den sektor var der intet om, bortset fra nogle ord om Hasmark om éndags turisme

.

At Østre Mole i Bogense ikke er blevet helt det, man dengang forestillede sig, da tilladelserne blev givet, er de fleste vist klare over,......og mon ikke også borgmesteren, men det skal  naturligvis ikke med i en nytårstale. Heller ikke, hvad man i øvrigt har af planer og/eller problemer, som altså hører det nye år til.

Fremtiden drejer sig jo om hele kommunen og ikke kun udvalgte områder. Det er ikke blot Bogense, Otterup og Søndersø, der har krav på kommunal opmærksomhed. Alle de andre landsbyer i kommunen som f. eks. Veflinge, Krogsbølle, Vigerslev, Hårslev, Morud og mange flere er dele af den mangfoldighed, som kommunalpolitikerne må forholde sig til.

Vi vil gerne vide, hvilke planer de har for fremtiden for hele Nordfyns kommune. Disse planer hører vi aldrig om. Hvorfor? Jeg gentager: HVORFOR? Hvorfor hører vi intet?  Kan vi ikke tåle at høre det, men  må blot acceptere de fuldbyrdede kendsgerninger, når fremtiden for alvor rammer vor kommune. Den kommune, som har så mange interne problemer med bare at finde ud af sig selv, og som derudover må lære at hævde sig over for de andre kommuner i landet, men ikke mindst - og måske især  - over for de 179 politikere på Christiansborg.

Disse Christiansborg-politikere har så mange andre interesser og problemer (også karrieremæssigt), at de ikke tænker særligt meget på de 98 kommuner, hvoraf de opfatter de fleste som »Udkants-Danmark«. Nordfyns Kommune er der næppe mange af dem, der tænker særlig meget på.

Fortæl os, hvad »vore politikere« - altså dem her i kommunen - gør over for dem på Christiansborg. Fortæl dem derinde på Borgen, at vi ikke kan acceptere den tilbagegang, vi oplever i befolkningstal og dermed i samlet indtjening i dette land, som efter sigende er så rigt og folk så lykkelige.

Det er bl.a. de samfundsbetingede forhold, som er blevet forringede, og samtidig er den lokale kreativitet og foretagsomhed blevet sat i skammekrogen af centraldirigerede regler, forordninger, anvisninger eller pålæg. Dermed har man også taget det fra et godt erhvervsliv, som også er nødvendigt, nemlig glæde, dristighed og gå-på-mod,

Hr. borgmester! Gør noget, og fortæl os om det!

Så skal vil nok klappe i vore hænder!

På genhør!